Fødselsdage

Når et barn fylder, år er der fest i Bakkely! Vores holdning er, at fødselsdagsbarnet er i centrum. Vi vil rigtig gerne inviteres hjem til barnets fødselsdag eller fejre fødselsdagen i børnehaven. Altså kan fødselsdag fejres på to måder.

Når fødselsdagen fejres i Bakkely

I Bakkely fejrer vi fødselsdag med flag, stort ”tillykke” på tavlen, fødselsdagssange m.v.. Vi vil anbefale at fejre fødselsdagen i Bakkely for de mindste børn. Holdes fødselsdagen i Bakkely, vælger I selv, om barnet har noget med til at dele ud til alle børn. Vi vil gerne være fri for slik/slikposer og sodavand. Vi forventer i det hele taget et generelt minimum af søde sager, idet børn bestemt ikke behøver noget sødt for at hygge sig.

Når fødselsdagen fejres hjemme hos fødselaren

Når vi i Bakkely tager til fødselsdag, er det med fødselsdagsbarnets gruppe, altså enten med Brumbasserne, Bænkebiderne eller Myrerne. Hvis der er ønske om, at invitere enkelte børn fra den anden gruppe, inviteres hele børnehaven. Hvis børnene ikke skal medbringe deres madpakker, forventer vi, at der serveres mad, som kan erstatte madpakken. Det er en god ide at servere frugt og grønt, når vi ankommer til fødselsdagen. Et godt tip er, at det er unødvendigt at tilbringe aftenerne i køkkenet op til en uge forinden. Børnene har mere travlt med at lege end med at spise.

Tip:

Kom og snak med os i god tid inden fødselsdagen – så ved vi, hvordan I gerne vil have det.

Andre sider der kunne være relevante:
Kostprincipper Generel info  |  Kontakt